Sådan bliver Manchester United mestre

Manchester United er en af verdens største fodboldklubber. Nogle betegner endda klubben som den største i verden. De sidste to sæsoner har dog været mere eller mindre uvante, for de Røde Djævle. Den legendariske manager, Sir Alex Ferguson, sluttede i sommeren 2013 sin gloværdige karriere af med, at levere endnu et mesterskab til klubbens imponerende samling. Siden stod David Moyes i spidsen for holdet, og her endte man på en skuffende 8. plads i ligaen.

Det betød fyring af Moyes og ansættelse af den Hollandske succestræner Louis Van Gaal. I hans første sæson førte han klubben til en 4. plads og dermed er Manchester United tilbage i de finde selskab – Champions League. Men hvordan kommer United så videre herfra? En 4. plads er ikke tilfredsstillende på sigt, United stræber efter igen at komme tilbage på mesterskabskurs i Premier League. Men hvordan gør de så det?

1. Transfervinduet bliver afgørende

Vi befinder os pt. midt i en transfervindue. Her er Louis Van Gaal på et stort arbejde. Han har allerede handlet klogt ind og hentet Memphis Depay, Darmian, Schneiderlin og ikke mindst den tyske midtbanedynamo Bastian Schweinsteiger. Det ser lovende ud, for den røde del af Manchester, men der skal mere til.
Holdet mangler pt. klasse på særligt to positioner: Det centrale forsvar, og angrebet.
I angrebet har man allerede Wayne Rooney, men man har brug for endnu en klasseangriber som kan supplere ham og som har det topscorerniveau som Van Persie havde i 2013. Gode bud på denne post kunne være Gonzalo Higuain i Napoli, Edinson Cavani i PSG eller drømmescenariet, Robert Lewandowski i Bayern München.
Derudover mangler holdet en styrmand i forsvaret. En man kan bygge hele den defensive del op om. En type som Ramos, Barzagli eller Hummels. Her bør Van Gaal sætte alle sejl ind.

2. Et flydende offensivt koncept

I sidste sæson bar spillet præg af mange skiftende spilkoncepter, og til sidst var konceptet blot at skrabe point sammen – fint men ikke holdbart i længden. United skal væk fra de høje bolde til Fellaini og i stedet udvikle et flydende offensivt koncept med Juan Mata som central figur på den offensive midtbane. Ved siden af ham har de hurtige og kreative kantspillere i form af Di Maria og Depay. De skal for en hver pris have gang i Angel Di Maria. Det er en skræmmende offensiv som bakkes op af en stabiliserende midtbane med Schweinsteiger, Schneiderlin/Carrick/Blind/Herrera.

3. Stol på konceptet

Rotation er vigtigt. Det er vigtigt at spillerne er friske og klar. Endnu vigtigere er det dog at stole på spillerne. Det er vigtigt at skabe kontinuitet på holdet, og særligt på den bageste del af banen. Få skabt en solid 4 backkæde suppleret af 2 dygtige substitutter. Derudover skal man stole på Mata og Di Maria. De bliver nøglen til den offensive succes. De kan begge have off days, mens det er væsentligt at man bygger spillet op omkring dem og stoler på dem, mens Depay bare bliver bedre og bedre.
United skal skabe kontinuitet og stabilitet i truppen – så vil den gamle vinderånd stille og roligt vende tilbage.