Et overblik over nogle af de største fremtidige sportsbegivenheder

Der er typisk altid en stor sportsbegivenhed, som man ser frem til med spænding. Tour de France er lige overstået. Dette er for mange cykelfans højdepunktet på året. Man har med store forventninger, ventet på at tour-vinderen skulle findes. Fodboldfans holder specielt af august måned. Her starter klubsæsonen atter op, efter en pause uden ligabold. På samme måde indeholder slutningen af sæsonen også meget spænding, da vi her får en afgørelse på ligatabellen. Champions League er creme de la creme for fodboldentusiaster. Her mødes de største hold fra de bedste europæiske ligaer, og dyster om at vinde et af de mest prestigefyldte trofæer i verden.

Men der er også en kæmpe konkurrence ved siden af klubkampene. Europamesterskabet er en enorm sportsbegivenhed, hvor de europæiske fodboldnationer dyster om at være den bedste på kontinentet. EM blegner dog i forhold til den helt store – Verdensmesterskabet i fodbold. Hvert fjerde år afholdes VM. Det er en begivenhed som følges af hele verden. Det er de færreste der glemmer finalen i 2014, hvor Tyskland med en utrolig overlegenhed besejrede brasilianerne på hjemmebane, og efterfølgende vandt finalen over Argentina.

Håndbold er en sportsgren som vi specielt er begejstret for i Norden. VM og EM afholdes hver hvert andet år, hvilket gør at vi har fornøjelsen i at følge landsholdet en masse. Fjerner vi blikket fra Europa, og drejer det over mod Amerika, er amerikansk fodbold ubestridt USA’s mest ikoniske sportsgren. Den store finale i den amerikanske fodboldliga, NFL, afholdes med den festlige Super Bowl, som også har vundet stor popularitet i Danmark og Europa. På trods af at tidszonen ligger meget forskudt, er mange danskere ikke blege for at følge med i begivenheden.

Den største sportsbegivenhed af dem alle er dog de Olympiske Lege. Disse afholdes hvert fjerde år, og den næste vil finde sted i Rio de Janeiro. Dette vil være det første OL som bliver afholdt i Sydamerika.

Der findes en sport for enhver smag. Dette er bare et fåtal af nogle af de største sportsbegivenheder, som bliver holdt rundt omkring i verden, i de kommende år.